Gå tilbage til forumoversigten

Emne: Manipulerende borgergruppe

Af: Peter Ib Hansen

16/04-2005 15:42

#1

Igen i dag har Borgergruppen for sognesammenhold mod syd forsøgt at drive en kile ind i mellem Voerladegård sogn og Sdr. Vissing sogn med en skræmmekampagne.

Den lå i min postkasse og er fuld af manipulerende konklusioner og argumenter.

Alene deres oplysning om, at hvis tallene fra underskriftsindsamlingerne lægges sammen, så var der kun 45 – 47 % af de stemmeberettigede der stemte for Ny Skanderborg.
Jeg vil nu synes med de tal der forefindes burde de kunne ramme en præcis %-sats.

Det manipulerende kommer ind, når de bevidst vælger ikke at nævne %-tallet for, hvor mange der samlet stemte for Ny Horsens…
I sagens natur kan vi gå ud fra, at det er endnu lavere…

Det er ofte således i politik, at når argumenterne ikke holder, så skal vi skræmmes til at følge en opposition.

For i opposition til det som underskriftindsamlingerne viste, nemlig et samlet flertal for Ny Skanderborg, det er Borgergruppen for sognesammenhold mod syd.

Underskriftindsamling i Sdr. Vissing:
74 % deltog.
48 % for Ny Skanderborg
40 % for Ny Horsens
12 % ved ikke.

Underskriftindsamling i Voerladegård:
86 % deltog.
71 % for Ny Skanderborg
23 % for Ny Horsens
05 % ved ikke.

Tendensen er klar – Vi skal gå samlet til Ny Skanderborg.

Alligevel vælger Borgergruppen for sognesammenhold mod syd, at gå stik mod tendensen og skræmme vælgerne til at stemme os væk fra Ny Skanderborg, med den risiko at sognene deles.

Enhver forandring er en trussel!
Jeg opfatter det som om, at det er det bærende motiv i Borgergruppen for sognesammenhold mod syds ensidige kampagner.

Det er bare ikke rigtigt.

Enhver forandring er en gave.

Forandring kræver man er oppe på mærkerne, forandring er nytænkning, forandring er sammenhold om det nye, forandring er mulighedernes holdeplads, forandring er øget indflydelse, forandring er muligheden for t blive lyttet til.

Status quo er stilstand, status quo er, at alt er ved det gamle og så kan vi læne os tilbage, klappe hinanden på skuldrene og forsikre hinanden om alt det onde vi undgik, denne gang.

Bosat i Dørup, fornemmer jeg ikke at skræmmekampagnerne virker.
Det er mit klare indtryk, at ingen her i området har ændret mening.

Vi stemmer Voerladegård sogn til Skanderborg.

Det havde været smartere at Borgergruppen for sognesammenhold mod syd havde lyttet til resultatet af underskrift indsamlingerne og arbejdet for Ny Skanderborg og på den måde sikret, at sognene forbliver samlede.

Et mindretal, Borgergruppen for sognesammenhold mod syd, vælger derimod at gå mod flertallet og gør nu deres bedste for at drive en kile ind mellem sognene.

Det er gudskelov deres ret, men det er dumt.

Der er nogen ønsker, som jeg kun kan forestille mig vi er fælles om.

• Sognene skal forblive sammen.
• At vores lokalsamfund skal bestå sprudlende og udelte.
• Skolerne skal bestå.
• Idrætsforeningerne skal bestå.
• Vores huse skal stige i pris.
• Mossø skal have en samlet naturpolitik og turisme fremstød.
• Vi skal være en attraktiv kommune for nye tilflyttere.

Dette kan alt samme ske i Ny Skanderborg. Fælles politik omkring Mossø, kan kun ske i Ny Skanderborg. Søer er et aktiv og kan have en samlende effekt.
Der drejer sig om at gøre noget aktivt.
Det ses både i Skanderborg og Silkeborg.

Når alt kommer til alt, så er der ingen af os, der ved hvad der vil ske. Hverken hvis vi kommer til Ny Skanderborg eller Ny Horsens.
Alt der bliver sagt om fremtiden er gætteri.

Politikerne kan før et valg love og love, men vi er alle bekendt med de ikke føler sig forpligtet, når det bliver kompromisernes tid omkring byrådsbordet.

Vi ved dog alle, at vi vil stå stærkest når vi står samlet og ikke slipper fokus.

Til sidst lige et par argumenter, som Borgergruppen for sognesammenhold mod syd har glemt at nævne:

Skolebørn fra Nim, kommer sandsynligvis ikke til Sdr. Vissing, men til Lund, som ligger i cykelafstand og står overfor en udbygning.

I Skanderborg har man erfaring med små skoler. Den i Hylke er mindre end vores skole og har en SFO med færre ansatte end vores og der er, mig bekendt, ikke planer om at lukke den.

Lad os nu alle gøre det rigtige.

Vi skal ikke vælge fra, vi skal vælge til:

• Flere hjemmehjælpstimer
• Flere penge til pensionister
• Stærkt lokalsamfund
• Attraktiv kommune
• Storslået natur – DANMARKS SMUKKESTE…
• En Århus effekt på tilflytning
• Progressiv turisme politik (Søhøjlandet)
• En fredeligere kommune
• Højere huspriser
• En kommune der kender til landsbysamfund
• En kommune der går ind for decentralisering

Derfor er det utroligt vigtigt at vi forbliver samlede og stemmer os derhen hvor flertallet ønsker det.

Nemlig til Ny Skanderborg.

Det er en enestående mulighed vi har, hvis vi tør.

Med venlig hilsen
Peter Ib Hansen
Maskedal 18, Dørup
8660 Skanderborg



Af: Jette Rathcke Memory

16/04-2005 19:40

#2

Flot - sagligt - og IKKE MANIPULERENDE.
Tak for det.





Det er nødvendigt at være oprettet som bruger på DKby.net for at lave indlæg. Såfremt du allerede er oprettet som bruger skal du blot logge på via nedenstående formular ellers kan du gratis oprette en bruger ved at klikke her!


Emailadresse:  
Adgangskode:

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site