Jeg har før debatteret omkring, at vi er ved at afvikle vores velfærdssamfund og at vi savner nogle fundamentale diskussioner om velfærd, udliciteringer, egoismen i samfundet og den manglende solidaritet med de ”svage”. Dette vigtige område blev igen taget op den i et debatindlæg i JP Århus af Hans Halvorsen og Else Kayser, hvor de påpeger regeringens manglende ansvar for den stigende arbejdsløshed, de konkrete nedskæringer på serviceniveauet, brugerbetalinger på uddannelser og regeringens manglende deltagelse i velfærdssamfundets udvikling. Regningen sendes videre til Amter og kommunerne.
Disse udsagn bliver i et indlæg i JP Århus, af Per Hovgaard fra Dansk Folkeparti, udlagt som ”himmelsk ordskvalder”, ”kakao for trommehinderne” og skribenterne bliver betegnet som ”gammelkommunister” og at deres tanker generelt er ”uigennemførlige”. Jeg synes det er fornærmeligt at debattere på et sådan niveau over for mennesker, der seriøst arbejde for at forbedre vilkårene for ”de svage” i vores samfund og måske har et andet samfundssyn end Per Hovgaard
Nu kender Per Hovgaard ikke min livsbaggrund og har derved ikke mulighed for at ”skyde mig motiver i skoene” jeg måske ikke har, så uden gammelkommunistisk baggrund, vil jeg tillade mig at påpege nogle ting omkring vores afvikling af velfærdssamfundet.
Da den borgerlige regering tog over, var økonomien sund, beskæftigelsen høj og ledigheden lav. Fra midten af 1990’erne og til regeringsskiftet var 220.000 flere kommet i arbejde. Ledigheden var nede på 140.000 – det laveste antal arbejdsløse siden 1976.
Nu stiger arbejdsløsheden igen. På bare et år er over 20.000 flere blevet arbejdsløse – og regeringens eneste kommentar er, at de ikke har tænkt sig at gøre noget, før stigningen bliver dramatisk. Kan det ikke kaldes ”himmelsk ordskvalder”?
Køen til arbejdsformidlingerne vokser med så stor hastighed, at den borgerlige regering bliver nødt til at gribe ind over for arbejdsløsheden. Det er de svageste grupper på arbejdsmarkedet, der først rammes, når ledigheden stiger.
Kun igennem en øget beskæftigelse kan vi opretholde vores velfærdssamfund, men der er samtidig et behov for, at vi tager en diskussion om vores velfærdssamfund i fremtiden. Et behov for at diskutere, hvem der løser hvad, hvor meget det skal koste, og hvad vi er villige til at betale.
Men det er for let bare at sende regningen videre til vores Amter og kommuner og Per Hovgaard, det er også for let at bruge ”kakaoord” i en seriøs debat omkring væsentlige problemstillinger, men måske lider du af den samme sygdom, som din partiformand, iflg. en tidligere overskrift i Ekstra Bladet: ”Pia er paranoid”?
Vi har måske forskellig opfattelse af udviklingen i vores velfærdssamfund, men derfor behøver vi ikke alle at være gammelkommunister!
|
