Ny service til iværksættere og mindre virksomheder fra nytår

Erhvervsministeriet

17/12-2003

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har aftale på plads med 15 nye Erhvervsservice-Centre over hele landet

7020 1015. Det er et telefonnummer alle landets iværksættere og mindre virksomheder bør notere sig. Fra årsskiftet kan de nemlig hente vejledning om start og drift af virksomhed fra 15 nye regionale Erhvervsservice-Centre med 7020 1015 som én indgang til det regionale center.


Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen:

- Vi har nu sikret et forenklet og langt bedre koordineret offentligt erhvervsservice-system, hvor private, relevante rådgivere får mulighed for at spille en langt større rolle end hidtil.

- Vi har lagt vægt på at etablere den regionale erhvervsservice i tæt parløb med regionerne. Det er lykkedes staten og amterne at finde hinanden i denne sag i en god balance. Vi tager højde for regionernes forskelligheder og regeringens ønske om, at virksomheder - uanset hvor i landet de bor – får adgang til samme kvalitet i vejledningen. F.eks. i forbindelse med start og drift af virksomhed, fortsætter Bendt Bendtsen.

De 15 nye centre skal hjælpe virksomhederne med indledende afklaring af spørgsmål og vejledning i op til fire timer, hvorefter de henvises til kompetent, privat rådgivning.

Den regionale erhvervsservice samles på færre, effektive enheder, og de nuværende TIC og lokale kontaktpunkter for iværksættere lukker.

De nye centre er et led i regeringens handlingsplan for iværksættere og mindre virksomheder samt den regionale vækststrategi. Det bliver gratis at bruge Erhvervs-Service.






ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site