Vejle Amt - et børn og unge amtVejle Amt16/12-2003 Vejle Amts nye store indsatsområde indenfor forebyggelse bliver børn- og unges trivsel. Mange unge mistrives. Resultatet bliver et dårligt liv. Hvis der ikke gøres en indsats, kan man forudse, at de problemer, børn og unge slås med, vil fortsætte med at vokse også i de kommende år. Målet med den treårige indsats er, at hensynet til børn og unges velfærd bør indgå i alle beslutninger og handlinger. 'Det er slet ikke noget vi i amtsrådet kan gøre alene', siger amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen.' Vi har drøftet det med Kommuneforeningen i Vejle Amt, som bakker op om projektet. Og hvis vi skal gøre en virkningsfuld indsats for børn og unge i Vejle Amt, kræver det også at forældre, institutioner, skoler, kommuner og foreningslivet er med'. Risikosamfund Det er amtets forebyggelsesudvalg, der står fadder til den store satsning, hvis mål er at medvirke til at børn og unge får en sikrere vej gennem livet. Den ene statistik efter den anden påpeger børns og unges problemer med at slippe helskindet igennem til voksenårene. Truslerne undervejs er mange. Misbrug, trafikulykker, usund levevis, mobning, omsorgssvigt, ensomhed, stress, familier i opbrud og rygning er blot nogle af de problemer, som truer børn og unge og som man vil prøve at sætte ind over for. Zapperkultur 'Børn og unge har aldrig tidligere haft bedre muligheder for et godt og interessant liv, end de har nu', siger amtsborgmesteren.' De har frit valg på alle hylder. Fra tandpasta til TV-programmer, mobiltelefoner ? eller hvad familien skal have til middag. Som unge bliver de stillet i udsigt, at de uanset køn, social baggrund eller etnisk oprindelse selv kan vælge deres livsbane. Det er hverdagen for 'pejlerbørnene', 'radarbørnene', 'curlingbørnene' ? og hvad de ellers bliver kaldt. De fleste af børnene kan vælge med hjælp fra deres bagland. Men en del kan ikke og vælger forkert. Alt for mange børn oplever en rodløshed og mangel på sikkerhedsnet ? og det fører til mistrivsel'. Målet med 'Vejle Amt et børn og unge amt' er at fremme trivsel og modvirke mistrivsel i hele børne- ungegruppen Koordinering Følgerne af mistrivslen virker skræmmende. Stærkt stigende tal for unges selvmordsforsøg, depressioner, spiseforstyrrelser, og det man samlet kalder risikoadfærd. Projektet skal medvirke til at finde rundt i de mange erfaringer, der allerede er gjort flere steder i amtet. Man skal være med til at skaffe ny viden om indsatsmuligheder og styrke samarbejdet mellem institutioner, forældre, børn og unge. Der er i forvejen en lang række initiativer, som lever deres eget liv. Det er meningen, at de skal opfordres til at være med. Resultater og metoder skal gøres tilgængelige for alle. Det skal bl.a. ske via en fælles 'vidensbank' med egen hjemmeside. Det er også meningen, at der skal skabes en enkelt indgang, hvor børn og unge kan henvende sig og få hjælp og rådgivning, når de har problemer. Børn og unge involveres 'Det er vigtigt, at børn og unge selv føler, at de har et ejerskab til de problemer og løsninger, der arbejdes med', siger amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen. 'Det får de kun, hvis de aktivt vil være med i udvikling af visioner og handlemuligheder. Kontakter til gruppen af børn og unge er meget vigtig. Der eksisterer mange eksempler på, at tidligere forsøg på sundhedsfremmende tiltag ikke har virket godt nok ? måske fordi de unge ikke har oplevet dem som vedkommende i forhold til deres eget liv'. Det førte store arrangement, hvor alle medspillere fra hele amtet skal mødes og kridte banen af bliver den 19. februar kl. 16.00-20.00 i Torvehallerne i Vejle. Alle interesserede kan deltage. |
||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |