Gør dét du brænder forHøjderyggens Landboforening06/11-2003 ”Vi har kun ét liv, og afrejsedatoen kender vi ikke. Så udsæt ikke dét, du inderst inde brænder for”. Det siger kunstneren og foredragsholderen Monica Ritterband, der holder foredrag Onsdag den 12. november 2003 på Brædstrup Kro. Der er tale om et foredrag, der provokerer og forhåbentlig giver stof til eftertanke. Det handler om karriere-begrebet, lykken, arbejdslivet og kærlighedslivet. Om at gøre status, vælge og handle derefter. Monica Ritterband har selv taget konsekvensen af sine ord. I 1997 sagde hun sit gode job, som underdirektør for Carlsberg-koncernen op, for at hellige sig et liv som kunstner, med speciale i mosaik og stålskulpturer. Hun sagde farvel til pension, firmabil, faste indtægter – og satsede. Foredraget handler om at tage ansvaret for sit eget liv. Men det handler også om dét at blive ældre, om pessimisme og om optimisme, siger 48-årige Monica Ritterband, der blev uddannet som journalist i 1983, og bl.a. har arbejdet på Ekstra Bladet, Weekendavisen og TV-avisen. Aftenens program ser således ud: Kl. 19.00 Spisning og fælles hygge Kl. 20.00 Foredrag om livskvalitet ved Monica Ritterband Kl. 21.00 Kaffe og småkager Prisen for at deltage denne aften er 150,00 kr. pr. person inkl. spisning. Tilmelding senest mandag d. 10. november 2003 på tlf. 76902575. Alle er velkommen. Med venlig hilsen Højderyggens Landboforening |
||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |