Motion på recept i gangVejle Amt22/10-2003 Så er projektet - Motion på recept - kommet godt i gang. I Nørre Snede, Horsens, Kolding og Vejle er patienter med- /eller i risiko for at udvikle type II diabetes eller forhøjet blodtryk blevet henvist til fysisk aktivitet i stedet for- eller som supplement til en medicinsk behandling. Under kyndig rådgivning af udvalgte fysioterapeuter er 28 patienter fordelt på 4 hold gået i gang med at træne for at blive mere fysisk aktive. Der er god dokumentation for fysisk aktivitets betydning for de udvalgte henvisningsdiagnoser, og med udgangspunkt i denne viden har den praktiserende læge mulighed for at henvise egnede og motiverede patienter til tilbuddet. Herefter laves der i samarbejde med fysioterapeuten en plan for de 3 måneder, hvor træningen foregår hos fysioterapeuten. Målet med træningen er at få patienterne i gang med fysisk aktivitet, således at de efter tilbuddet fortsætter med at være fysisk aktive på egen hånd. Med udgangspunkt i løbende konditionstests følges deltagernes fysiske form gennem ét år, ligesom der løbende holdes samtaler med den enkelte patient. Det forventes, at der i løbet af de 3 år projektet løber vil kunne deltage ca. 600 patienter. Overvægt og især mangel på fysisk aktivitet er et stort problem for danskernes sundhed, og dette projekt indgår i grundlaget for afklaring af de fremtidige tiltag på dette område. Projektet evalueres løbende på en lang række parametre bl.a. i samarbejde med Ribe Amt der har siden november 2002 haft et lignende tilbud, samt med Syddansk Universitet der vil forestå den eksterne vurdering af projektets effekter. ![]() |
||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |